Hvis ordene i det her i indlæg snubleroverhinanden, skyldes det, at jeg næsten ikke tør stole på at Undreland virker igen. Jeg har været smidt af i flere dage, og det har føltes lidt som at være smækket ude fra sit eget værelse. Måske har Alfa fikset det i nat – jeg har ikke haft lejlighed til at spørge, for han skal arbejde om natten i denne uge, og det var han i gang med at sove sig i form til, da jeg forlod basen i morges.
Jeg kørte hjemmefra i dagslys. På en vej der var tør og uden sne. Tænk hvor man kan komme til at sætte pris på hvidt lys og sort asfalt.
Nu skal jeg skrive ting om hverdagsæstetik og sanseoplevelser – ikke her, men på job. Spændende sager, og der er en rørledning med kaffe oven i købet. Skulle bare lige prøve, om jeg virkelig igen har adgang til Undreland. Har erfaret, at det ikke er rart at være blogger i landflygtighed.
Vi ses.
Frygtelig, frygtelig tanke dén at Undreland ikke skulle fungerer. Det var godt jeg ikke viste det før det nu så igen er i orden. Hav en god dag med alt det spændende.
Dejligt at du er her, Anne! Man kan bliver glad for de små ting som ren asfalt, lys om morgenen og en blog der virker
Hvor dejligt, Anne! Kan ikke undvære mine vitaminer fra Undreland:)
It’s alive!!
Afmægtigt aner Anne afskyens afgrund af altings altopslugende amputation.
Alt arrangeres anyway!
Alle Aasti’erne afsynger adskillige ‘AVE Anne’
Altså!
Hurra! Jeg læser… Ergo er du inde i varmen igen! Velkommen tilbage – og husk lige at smække døren godt i efter dig, så vi andre ikke også bliver suget ud i kulden, ikk`?!