…kan det godt være lidt svært at holde fokus.
Jeg havde aldrig tænkt over, at den børnesang kunne forstås på den måde. Men kender I ikke også løven på skrivebordet? Den der sidder midt i det hele, så man ikke kan komme i gang med det man faktisk skulle, fordi den har plantet sin røv lige oven i tastaturet?
Så prøver man at tage telefonen, fordi man måske kan starte der i stedet, men lige meget hvor meget man forsøger at koncentrere sig, kan man kun fokusere på den forbandede løve.
Nå, men hvordan er det nu lige? – “bare klø den lidt på ryggen, så gør den ikke spor”.
Ok. Hvis den ikke kan ignoreres væk, skrider den måske, hvis den får lidt opmærksomhed.
Fx hvis den får sit eget blogindlæg?
Fair nok. Jeg har alligevel fortjent en kaffepause, og da jeg er alene på pinden, kan jeg lige så godt holde kaffepause sammen med løven.
Løven hedder mellemøre. Eller bristet trommehinde. Fårk, hvor er det irriterende!
Jeg vågnede simpelthen i morges med en fornemmelse af, at der var vand i mit højre øre. Ligesom når man har været i svømmehallen, og det bliver ved med at bloppe. Så jeg stak en af Lulles store sikkerhedsvatpinde ind for at tage det. Det var så ikke vand, men blod der kom med ud. Så vågner man lige pænt hurtigt op, selv uden kaffe. Lulle kom vappende ud i badeværelset i det samme, kiggede op og sagde adr! – og gik igen.
Jeg troede, at blod ud af øret var noget der hørte hjemme sammen med kraniebrud og den slags, men jeg følte det egentlig ikke, som om jeg havde den mindste smule kraniebrud. “Ring lige til lægen!” sagde Alfa, der ikke brød sig om blod ud af øret om morgenen. Heller ikke, selvom det bare var mit øre.
Det er åbenbart ikke altid at en mellemørebetændelse gør ondt, kan jeg så forstå. “Og nu er trommehinden jo så bristet lidt, og så løser det sig selv”, som lægen sagde. Jamen tak, så. Jeg er da glad for at være sluppet uden at mærke det.
Nu kan jeg bare ikke høre andet end underlig rumklang med det ene øre. Det er det, der er løven. Jeg kan simpelthen overhovedet ikke koncentrere mig med sådan en vindtunnel direkte ind i hovedet. Jeg har forsøgt at skrive en lillebitte artikel, men det er blevet til fire linjer siden jeg gik i gang lidt i ni.
Måske kan jeg bedre koncentrere mig om at afspadsere resten af dagen. Sammen med løven. Så kan vi gå til frisøren og blive pæne. Selvom man er halvdøv, er der jo ingen grund til at falde af på den.
Pyha, sikke noget, jeg ville godt nok osse være blevet forskrækket :O/ Godt, at nu det SKAL være, at det så er som det er.
God bedring til dig, og husk at dele et par fastelavnsboller med løven.
Du har ret; det er kropumuligt at koncentrere sig om noget som helst med en vindtunnel (eller en pude) for det ene øre, så afspadser du bare og så rigtig god bedring
Jeg synes bestemt og du skal spadsere og det helt hen til frisøren. Måske de har en ekstra stol til løven, så den også kan få studset manken.
Jeg er på Lulles hold! Adr! og AV! For satan.
Hen til frisøren med dig. Bare det var mig, der skulle nusses i håret, men med vindtunnel har du altså fortjent det.
Og væk til på lørdag med den!
Søde Anne. Jeg håber snart den løve lusker af for der er ikke noget at sige til at du ikke kan fokuserer på andet. Tilgengæld synes jeg du skal være lykkelig for dine svage trommehinder. I min familie er de detsværre så stærke at man kan springe trampolin på dem. Min lille søn havde det højeste tryk ørelægen nogen sinde havde målt og græd af smerte måned efter måned uden at trommehinden flækkede det mindste. Selvfølgelig fik han også mig smittet og forhulen da hvor det gjorde ONDT. Når min mand af og til kom hjem og stod der dødtræt halv ti om aftenen stod jeg og skreg at jeg ville have morfin eller noget andet der kunne få mit liv til at hænge sammen, bare lidt. Så trods alt hellere blod i øret om morgen og en brølende løve midt på skrivebordet.
Hoh – hvorfor mon du har grund til gerne at ville være lidt pæn?
Og løven? Hende har jeg mødt én gang! Hun er dejlig, og jeg glæder mig til at kramme og brøle lidt med hende snart igen
@Lotte: Tak! Lidt forbavset blev jeg jo, lige først. Men ud over den underlige rumklang og fornemmelsen af vat i hovedet, er det til at holde ud.
@Anita: Tak for det. Jeg har det fint – så længe jeg ikke skal koncentrere mig!
@mette b: Det gjorde jeg også. Desværre havde frisøren ikke tid til mig, og heller ikke til løven. Vi delte en pose lakrids i stedet – det var også godt.
@Lis: Jamen det underlige var jo, at det overhovedet ikke gjorde ondt. Og lørdag vinker forude, med eller uden løve og vindtunnel. Hurra!
@Marina: Du har fuldstændig ret, og jeg er helt klar (og lidt forundret) over, hvor billigt jeg er sluppet. Jeg må jo have trommehinder af pap, men fint nok, så længe det gider vokse hurtigt sammen igen. Underligt fænomen, altså.
@Trine: Hoh – ja, hvorfor mon?
…men i bund og grund også bare fordi jeg ligner noget, en ond kat har leget med.
Jeg glæder mig også. Helt vildt. Håber bare at DSB vil acceptere løven. Den har jo ingen billet.
Held og lykke med studsningen. Jeg håber bare ikke, at der sidder en gorilla i dit cykelskur, når du skal til frisøren…!
P.s. Og god bedring