#februaryfiction 1

Kære Kristine
Jeg skriver fordi jeg har på fornemmelsen at det er dig der går forbi hver dag og lader som om du ikke kigger ind ad mine vinduer. Ikke at jeg kan være sikker efter så mange år, men for hver dag virker du mere bekendt. Hvis det altså er dig. I dag var der et øjeblik hvor jeg ikke var i tvivl. Du drejede hovedet og trak munden bare en anelse til den ene side. Venstre. Ikke et smil, bare den bevægelse som engang fik mig til at tro at der var håb.
Kristine, er det dig?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *