#februaryfiction 3

Først er alt bedre end nogensinde. Sommerstøvet i solstriberne, husets åndedræt, friskt træ og luftige gardiner. Jeg gør næsten alting forkert, men de siger herregud da, det betyder ikke noget. Senere forandrer det sig. Hver gang jeg vender mig, har nogen lige trukket sig tilbage, lydløst. Smilene glider af ved aftensbordet. Jeg tænker, at det måske alligevel betyder noget. En dag er sommeren slut. Haven blomstrer endnu, men luften er kølig. De krammer og kindkysser mig farvel, med jeg ved at hvis vi havde været dyr, var vi fløjet i hinandens struber med tænder og kløer, lige dér mellem klatreroserne.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *