Postkort om franske teenagedrenge og sproglige landvindinger

Godt så. Horisontudvidelser kan komme i mange former. De franske teenagedrenge som er alene hjemme på slap line i nabohuset er en kilde til udvidelse af mine rudimentære franskkundskaber.

Ikke fordi de udvider nogens ordforråd. De kommunikerer stort set udelukkende ved hjælp af meget høje, langtrukne uartikuerede brøl samt lyden af inventar som bliver testet for brudstyrke. Men de inspirerer til selvstudie i sommervarmen, fordi det eneste der hjælper på trangen til at kaste ting efter dem, er at finpudse gangbare verbale udfald.

“Garçons, enfermés! Vous rugir comme une bande de gorilles retardés” er fx bedre end første impuls, som mere var noget i retningen af “Merde, connards, taire!”. Og sådan kan man blive klogere i sin sommerferie. Selvom man faktisk helst var fri.

Men nu kører vi til stranden. Så kan de brøle til de forhåbentlig mister stemmerne. Det er ikke sådan at de får lov til at ødelægge ferien. La corne de brume français.

monkey

 


Skriv et svar