Postkort fra rigtige turister

I går var vi rigtige turister. Af den slags som opsøger seværdigheder, læser på plancher og køber souvenirs og spilder is ned ad sig selv. Vi klarede det hele i fin stil.

Det var stadig tordenlummert og med skyer, som lavede tunge draperinger rundt om bjergtoppene. Perfekt dag til, langt om længe, at kigge indenfor i Villefranche de Conflent. Byen er en meget lille middelalderlandsby inde i en – efter datidens standarder – uindtagelig borgfæstning, komplet med brusende flod/stejle mure/voldgrav/vindebro/skydeskår og hele middelalderbaduljen.

IMG_5889I

I dag bor der knap 200 mennesker inde i landsbyen. En del af dem lever selvsagt af den turisme, som opstår omkring sådan et sted. Af samme grund har vi kørt forbi Villefranche uden at stoppe de foregående tre år vi har været hernede. For sådan en turistfælde skulle vi i hvert fald ikke ind i.

Heldigvis kan fine fornemmelser ikke altid modstå nysgerrighed i længden, og i går gav vi det så et skud. Og det var fint og kan godt anbefales. Både til dem der synes middelalder er the shizzle, og til dem der bare gerne vil spise hjemmelavet is og små fine kager og shoppe i sjove butikker – hvor tingene vel at mærke ikke kun er af plastik og importeret fra fjerne samlebånd. Det er stadig turisthejs, men det er i den sjove ende, og nogle dage er det bare helt ok at ose i en butik som forhandler alt hvad sørøvere M/K har brug for. Specielt når det tordner udenfor.

IMG_5919

Hvis du har set eller læst Harry Potter, så tænk Hogsmeade eller Diagon Alley eller begge dele. Godt nok uden Gringotts og Ollivanders, men alligevel. Og hvis du nogensinde kommer forbi, så gå udenom de isboder der sælger metervare-is, og find den lille butik der, foruden hjemmelavede kager, trøfler og nougat sælger frisklavet is med figner, kandiserede lavendler, abrikoser og whatnot. Dér vil jeg godt hen igen!

IMG_5920

Senere, i går aftes, var vi nede på torvet i Prades, hvor der var træf for castelleros. Det er en udpræget katalansk ting, som går ud på at bygge menneske-tårne, og det er lige dele nervepirrende og fascinerende at se på. Træffet i går var med deltagelse af grupper fra både fransk og spansk Catalonien, men vi nåede kun at se ét større tårn, før vi måtte køre hjem med en syvårig, der havde fået for mange churros, og bare – nok. Sådan er det også nogle gange. Men her er nogle katalanere, som ikke er kede af det:

IMG_5931

 

 


Skriv et svar