10. december. Hi

Er i hi.
Det giver ikke mening at være vågen længere end dagen er lys.

Sådan en dag var det i dag.
Men jeg er blevet ret god til at lade som om jeg er vågen.
Kan både køre bil, føre samtaler og huske baseline grid InDesign.
I går var jeg momentant analytisk. Et kort øjeblik.

Det er derfor pebernødder findes, og derfor jeg spiser dem, selvom jeg egentlig ikke vil:
Det er den eneste virksomme lokkemad der kan få hjernen ud af hulen efter tusmørke.
For ikke at tale om det rigtige mørke, decembermørket.

Hvad skal der til?
Lyskæder og glaskugler, knas og klip og knaldromaner,
lakrids og netflix og tid til at stå på ryggen i sofaen med hunden på maven og alle de andre i en bunke rundt om. Snart, snart.

I mellemtiden har vi Google.

Skærmbillede 2014-12-11 kl. 00.26.50


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *