Sommerpostkort 2013 #1

Okay, så ruller vi. Det er ikke til at sige hvor langt, hvor længe eller hvor smukt, men lige nu er der hul igennem til noget internet, og hvis der er noget vi har lært på vores første hele dag her i omegnen af de katalanske bjerge, så er det at man ikke skal tage netforbindelse for givet. Vi nåede lige nøjagtig at klappe i vores naive turisthænder over, at man kan købe en måneds wifi for en slik hos Orange, og jeg nåede at poste forrige indlæg. Så røg forbindelsen. Og holdt sig væk på primadonnamåden helt til aftenen var blevet mørk med stjerner på.

Det handler muligvis om noget med vejret og atmosfæren og alt muligt andet ubegribeligt. I hvert fald har det indtil videre fungeret sådan, at vores wifi virker, når himlen er blå, og går i smadder når der kommer en sky forbi. Ja, det lyder totalt åndssvagt. Men jeg er for længst holdt op med at grine når Claus siger noget om hvordan han mener den slags ting hænger sammen. Han ender altid med at have ret, også når det lyder fuldkommen ude-i-hampen-mærkeligt, og vi egentlig bare mangler at det er fordi IP-adressen har den forkerte kvadratrod eller en mand med pacemaker er kommet til at stå for tæt på serveren.

Men altså. Hvis Orange arbejder for os bare ind imellem (og vejret ellers gider arte sig), så kommer der postkort. Og derfor kommer det første lige nu, midt om natten.

Det er også lidt fordi jeg sidder og brænder inde med min begejstring over, at vi kunne se næsten en halv time af det vildeste 14. juli-fyrværkeri fra vinduet på 2. sal her i aften. Og fordi hele  huset bare er så dejligt. Og fordi jeg lige nu sidder på balkonen udenfor køkkenet og hører nogle frøer larme om kap med cikaderne, og fordi det stadig er lunt nok til sommerkjole og bare fødder klokken 1 om natten.

Og så fordi jeg har lyst til at vise huset frem. Det er ikke et næsten-slot, som sidste år. Men det er så fint. Det er på en eller anden måde meget hjemligt. Og det tog os med storm, fra vi åbnede dørene. Fordi det så ok ud på billederne, men bare er så meget dejligere i virkeligheden. Så meget smukkere. Og udsigten fra balkonerne så meget grønnere end forventet. Og jeg elsker det en lille smule ekstra også, fordi køkkenet er så enkelt, næsten primitivt. Men rummer, foruden det helt basale, en østersåbner, en espressokande, og en roman af en af mine yndlingsforfattere. Jeg kan ikke forklare hvorfor det er så fedt. Det er det bare.

 


Kommentarer

Sommerpostkort 2013 #1 — 2 kommentarer

  1. Åh hvor ser det dejligt ud Anne! Får mig til at glæde mog endnu mere til vi rejser til Italien om fire dage. God ferie til jer alle. Og skønt at følge dig og dine ord her på bloggen igen. Du har været greatly missed!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *