Sæt kryds i kalenderen!

OPDATERING
Til jer, der har klikket direkte ind på denne side via links fra andre blogs: Se også HER, hvor alle relevante oplysninger er samlet, og hvor I er velkomne til at bruge kommentarfeltet til at arrangere fælleskørsel mv.

Det der med Himmelbjerget greb om sig. For det viste sig jo, at jeg slet ikke var den eneste der havde et blødt punkt for de stejle stier, udsigten over søerne og souvenirbodernes udvalg i af rystekugler og porcelænsdyr. Himmelbjerget er Danmarks svar på Paradisvandfaldet: Et sted tiden har glemt. Og Eventyret Venter Derude! (og hvis nogen synes det sidste er noget underligt noget at skrive, så er det nok fordi I ikke har set OP! – og det bør man, synes jeg. Men det er en anden historie).

Nå, men det korte af det lange: Det greb om sig. Nogen var fulde af gode ideer. Og selvfølgelig. Det er jo oplagt. Der skal blogtræffes på Himmelbjerget, skal der. Der er smukt, der er plads, det bliver sjovt!

Engang så jeg et eller andet tosset tv-program, hvor nogle tosser forsøgte at sætte en tosset rekord ved at se, hvor mange mennesker de kunne presse ind i en folkevogn. Det gav ingen mening. Til gengæld synes jeg det giver totalt meget mening at undersøge, hvor mange bloggere vi kan samle på Himmelbjerget søndag d. 22. august mellem 12 og 16. Bare sådan.

Bloggertræf

Derfor: Sig det videre. Himmelbjerget venter derude! Spred det i dit netværk. Og også meget gerne Vitas fine vignet, skabt specielt til formålet, lige til at kopiere og sende videre og sætte på egen blog.

Og hvis du stadig undrer dig over havd det skal gøre godt for, så hør lige her: Det er verdens bedste sted til en madkurv. Der er vildt pænt. Man kan sejle dertil fra Ry eller Silkeborg (endda med en rigtig levende hjuldamper a’la Mississippi, hvis man vil), mellem åkander og fiskehejrer (en slags pingviner). Og så kan man forhåbentlig møde en sværm af de bloggere, som man bare altid har drømt om at møde i virkeligheden. Man kan tage sin familie med – og i øvrigt kan man da også bare tage bilen derop, hvis man ikke gider hjuldampe, og købe pommes frites i cafeteriaet, hvis man ikke gider madkurve. Det skal ikke være det, da!

Stay forever tuned! Jeg vender tilbage med alt muligt praktisk om links til sejlplaner og den slags, og hvis man ikke ved hvad man skal putte i sine sandwiches, kan vi for den sags skyld også finde ud af noget med en god opskrift. Hvad hjertet begærer – bare I kommer!


Kommentarer

Sæt kryds i kalenderen! — 46 kommentarer

  1. Meget fristende idé og skøn måde at netværke på (og så er jeg ikke engang sprunget ud som blogger endnu). Desværre dagen efter min brors bryllup, som forgår på Møn. Men rigtig god tur!

  2. Al-så, det lyder jo som jordens bedste ide. Men et hypotetisk spørgsmål; hvis man nu, fx, boede på fyn og ikke lige havde hverken bil eller kørekort og heller ikke alt for mange penge at tage jyllands-toget for, var der så evt andre som skulle køre fra (eller over) fyn så man måske kunne carpoole og aftale at deles om benzinpengene?

  3. Lyder rigtig sjovt!! Og Svimmelbjerget er jo skjøndt!
    Meeeen…
    1. Bor i Canada
    2. Har ikke nogen blog
    3. Det er min fødselsdag, så har muligvis andre planer! ;o)

  4. Pingback: Moccapigen – hende med kaffen, du ved » Bloggertræf

  5. Hep hey! Jeg pakker gerne en madkurv og en vognfuld mand og børn til den enestående seværdighed.
    Jeg blogger selvfølgelig det glade budskab videre 🙂

  6. Ajhmen hallå-åh, lizzom. Silkeborg? Det er jo omme på den anden side af jordkloden.

    *ærgeligt jeg-vil-også-lege-men-er-stuck-i-Kbh-fjæs*

  7. Pingback: Et øjeblik… » Måske sku’ man…

  8. Yes! Kanon god idé. Vi kommer hele familien.
    Hvad monstro sådan en lille tur med damperen kan stå i? Og sejler den også fra Ry? Jeg linker og videresender så snart jeg har fået styr på den slags detaljer. 🙂

  9. Wauw!
    I er i gang!
    Hvor er det godt!

    Anita, selvfølgelig må man tage nogen med.

    Og pråliåhørher Kjøwenhavnere: I kan gøre det. Finde Jylland. Jeg tror på det.

    I det hele taget tror jeg på, at bloggere er helt vildt gode til at tage hinanden med i biler og den slags. Vi kan jo både netværke og kommunikere og… og uuuuh, det var jo hele tre ting!

    Brug kommentarfeltet her til at finde hinanden. Just do it. Og det der.

  10. Altså Himmelbjerget… Der har jeg ligesom arbejdet, ek’oss.
    På Hotel Juelsø, som opvasker og softice-junkie. En hel sommer. Med Jodle Birger i ørerne, non stop!

    Hvordan kan man på nogen måde sige nej til at vende tilbage til sin hjemstavn?
    Og så endda med picnik?

    I’m in! Natürlich!

  11. Hvor er det bare fantastisk at se kommentarer vælte ind, links sprede sig som ringe i vandet – og Undrelands besøgsstatistik hamrer stadig derudaf.
    Fantastisk at så mange griber bolden.
    Fantastisk at opdage så mange nye blogs, fordi der pludselig ligger en kommentar og et link.
    Fantastisk!
    Hvor glæder jeg mig altså bare helt vildt til at se jer.

    …Katrine, ‘har lige været der’ tæller ikke! For var der måske blogtræf da du var der? Nej vel? Homeparty på parkeringspladsen lyder til gengæld spøjst. og så alligevel. Jeg har mistanke om at man kan opleve lidt af hvert på det bjerg!

  12. Sikke da et FANTASTISK initiativ 😀
    Jeg ved pt. ikke lige om jeg kan komme, da det er afslutningen på vores ferie, men jeg vil prøve……
    Og en virkelig flot vignet Vita der har kreeret….

    Mange hilsner
    Birthe

  13. Fantastisk blog at falde over..:)

    Jeg blev lige hooked på idéen, da jeg så den inde ved Vintage Hausfrau Julia..
    Måske man skulle sætte et lille kryds;)
    KH Anne

  14. Det bli’r da vist Store Blogtræfdag d. 22. august – her på Djævleøen holder vi nemlig også et ;-).
    Men god fornøjelse med Himmelbjergsrekorden!

  15. Øv. Lige det fantastiske blogtræf havde jeg gerne tøffet af sted til, især fordi jeg kunne have slæbt alle ungerne med. Men naturligvis skal jeg samme morgen til barnedåb og dåbsbarnet med selvskab er næppe nemme at slæbe med på bjergvandring. Jeg håber/ved at det bliver fantastisk.

  16. Jeg melder mig halvt til! Dvs jeg vil helt vildt gerne komme med, men bliver nødt til at vente med at se om det kan lade sig gøre sådan rent praktisk! Og kommer jeg, SÅ ta’r jeg kage med!!! Kage er jo det vigtigste ved at mødes! Uden kage ku’ vi ligeså godt blive hjemme! Vi skal ses på et bjerg af kage!!! KH M

  17. Jeg skal liiige have tjekket med kalender, familie og diverse, men det lyder virkelig fedt og hyggeligt! Jeg smider linket videre på min blog, så urban-bloggere også får buddet!

    😉

  18. Pingback: Bloggertræf « Gravid-graHVAD?!

  19. Jeg ærgrer mig stadig over, at jeg ikke turde tilmelde mig blog-picnig i Århus sidste weekend. Så jeg vil med ;O)))
    Udover forplejning skal man så tage noget med?
    Hilsen Charlotte

  20. Pingback: Thinkingspace.dk » Forresten…

  21. Pingback: The Bloggers guide to Himmelbjerget « Undreland

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *